Rederivogne

Rederivogne til Lyø og Avernakø

Det gods, der ikke kan placeres på paller, lægges på rederivogne. Det er typisk uhåndterbart gods som bjælker, jernrør mv. Ved siden af godsskuret er der opstillet rederivogne til transport af gods. Rederivognene må maximalt lastes med 500 kg.

På alle hverdage medtager Ø-Færgen gods på paller og rederivogne på afgangene fra Faaborg kl. 05.50 og 08.00 samt kl. 16.00 og 18.00.

Gods på rederivogne, som er afleveret senest kl. 07.30, medtages på morgen afgangen og gods på rederivogne, som er afleveret senest kl. 17.30 medtages på aftenafgangen.

Ved aflevering af store mængder gods f.eks. byggematerialer, bigbags, større partier træ (brændsel) osv. kan ovenstående transporttider ikke overholdes. Afsenderen skal rette henvendelse til færgens besætning på tlf. 2483 5099 med henblik på at træffe aftale om transporttider.

Gods medtages kun, når det er forsvarligt emballeret, og det tydeligt er påtegnet med navn og adresse på afsender og modtager samt anført vægt.

Eventuel følgeseddel kan lægges i postkassen med teksten ”Følgesedler”, der hænger i godsskuret i Faaborg.

Der kvitteres ikke ved aflevering af gods, da Ø-Færgen ikke er modtager.

Der sendes ikke SMS'er på gods der afsendes fra Faaborg.