Ø-Færgen

M/F Faaborg III

Fakta om M/F Faaborg III (2012 - ).

  • Færgen er bygget på Søby Værft på Ærø.
  • Længde: 39,9 meter
  • Bredde: 11,5 meter
  • Dybgang: 2,5 meter
  • Byggested: Søby Værft, Ærø
  • Søsat 1. maj 2012
  • Tilladt vægt på dækket 120 tons
  • Kaldesignal OZHL
  • E-mail: faaborg3@oefaergen.com
  • IMO-nummer 9628647
  • Besætning: Skibsfører, overstyrmand og befarenskibsassistent
  • Antal passagerer: 147
  • Antal køretøjer på dækket: 16 personbiler
  • Hovedmaskine: Scania DI16
  • Fart: 11 knob

M/F Faaborg II

M/F Faaborg II er bygget i Norge i 1965 og er et solidt og sødygtigt skib, selv om færgen har en del år på bagen.

Skibet er oprindelig bygget til det norske og noget mere barske klima end det milde Sydfynske Øhav - og er derfor uovertruffen i isvintre, hvor skibet uden problemer går igennem 50-60 cm. is.

Skibet har haft fire navne: "Tjøtta," "Borgsholm I + II," samt "Faaborg II"

1965: Leveret til Helgeland Trafikkselskap A/S, Sandnesssjøen i Norge med navnet "Tjøtta". I fart på ruten Forvik - Vågsodden - Stokkasjøen - Tro-Mindtangen - Tjøtta. Udchartret til Statens Vegvesen i Troms Fylke, Hardstad i Norge. I fart på ruten Bognes - Skarberget.

1987: Oplagt. Solgt til Bisi A/S, Staume. Omdøbt til "Borgshorn".

1988: Omdøbt til "Borgshorn I".

1989: Solgt til rederiet Ø-Færgen A/S i Faaborg. Omdøbt til "Faaborg II". Oplagt og ombygget på Fyn.

1990: Indsat i fart på ruten Faaborg-Avernakø-Lyø.

2012: Solgt til Faaborg-Midtfyn Kommune - og afløst af M/F Faaborg III.

Fakta om M/F Faaborg II (1965 - 2012)

  • Længde: 33,64 meter
  • Bredde: 8,53 meter
  • Dybgang: 2,75 meter
  • Byggested: Aukra Bruk A/S i Norge, som nybygning nr. 25
  • Søsat: 28. marts 1965
  • Tilladt vægt på dækket: 40 tons
  • Kaldesignal: OUKF  
  • IMO-nummer: 6523731
  • Besætning: Skibsfører, styrmand og matros
  • Antal passagerer: sommer: 147 passagerer, vinter: 97 passagerer
  • Antal køretøjer på dækket: 12 personbiler
  • Hovedmaskine: Oprindelig en Bergen Diesel, type 4SA5 - senere en Alpha-motor
  • Fart: Ca. 10 knob

M/F Faaborg

I perioden 1955 - 1990 blev ruten Faaborg-Avernakø-Lyø betjent af færgen M/F Faaborg. I daglig tale "Træskoen" med en kærlig henvisning til skibets form og - måske - øboernes foretrukne fodtøj.

Skibet har haft følgende navne: Anna, Faaborg og Ekko.

Skibet blev søsat i 1935 i Kiel, og sejlede før krigen i passagerfart på Kieler-fjorden for rederiet A.C. Hansen.

Det fortælles, at skibet blev sænket under krigen og lå på bunden indtil det blev hævet og istandsat. Skrammer og (skud)huller i skibet fortalte herom, men det kan ikke dokumenteres, om end historien er god.

Efter krigen blev skibet solgt til rederiet Ø-Færgen, som dengang hed Øernes Dampskibsselskab og indsat på ruten, pinsedag 1955.

I 1963 fik M/F Faaborg en ny motor og blev forlænget med 6 meter.

Efter 35 år på ruten kunne M/F Faaborg ikke mere, og i 1990 blev Faaborg II (se ovenfor) indsat på ruten.

M/F Faaborg nyder nu sit otium som husbåd i København.

 

Fakta om M/F Faaborg (1955-1990)

  • Længde: 22,98 meter
  • Bredde: 6,22 meter
  • Dybgang: 2,20 meter
  • Byggested Howaldtswerke, Kiel, nybygning nr. 734
  • Søsat 20. april 1935
  • Tilladt vægt på dækket 37 tons
  • Kaldesignal OUHP (historisk)
  • Besætning Skibsfører og matros
  • Antal passagerer Sommerperioden: 96 passagerer, vinterperioden: 76 passagerer
  • Antal køretøjer på dækket 10 personbiler
  • Hovedmaskine Oprindelig ukendt. Fra 1968: Callesen diesel med 320 HK
  • Fart Ca. 10 knob